Fra havecenter til industriel produktion PDF Udskriv Email

 

Hjorthede Planteskole A/S har været igennem en spændende udvikling siden 1973, hvor Thorkild Iversen købte det der dengang var et mindre havecenter. Efter nogle år blev produktionen lagt om med henblik på at servicere skovene med planter.

 

Siden 2002 har Søren Iversen været direktør for planteskolen og produktionen er blevet udviklet og effektiviseret, så der idag er tale om en moderne produktionsvirksomhed med speciale i barrodsplanter der kan bruges til både skovplantning, juletræer, læhegn, vildtremiser, hække og beplantninger langs motorveje og andre større landskabsplantninger.

 

Hjorthede Planteskole har et produktionsareal på ca. 90 hektar hvor der primært produceres barrodsplanter til skov, læhegn og hække.
Den moderne produktion bliver tilrettelagt så der i videst muligt omfang tages hensyn til miljø, hvilket sikres ved en stadig udvikling af nye produktionsmetoder og effektivisering af de enkelte arbejdsprocesser.

 

Grønt miljø og sund fornuft

  • Vi anvender sprøjtning i begrænset omfang.
  • Vi bruger mekanisk renholdelse i vidt omfang.
  • Vi investerer meget i maskiner der kan reducere brugen af pesticider.
  • Vi forebygger bekæmpelsen af udkrudt i stedet for at helbrede.
  • Vi anvender håndlugning.
  • Vi registrer alt vores energi-, sprøjte og gødningsforbrug med henblik på miljø-certificering.

 

Gode frøkilder

  • Vi indkøber vort frø fra seriøse danske frøforhandlere efter nedenstående prioriteret rækkefølge.
  1. Gode danske afstamninger.
  2. Frøkvalitet
  3. Frøpris.
  • Vi hjemkøber frø tidligt for at sikre os de bedste afstamninger og den bedst mulige frø-kvalitet.
  • Vi benytter frøkilde beskrivelse i vores udvælgelse af frøkilder, og vi har indgående kendskab til, hvor de enkelte afstamninger er bedst egnet.
  • Vi behandler vores frø i klima-rum, for at få optimal spiring, og undgå brug af Fungicider (svampemidler).


 

Personale- og politikker

  • Vi har en kompetent medarbejderstab på 14 uddannede og oplærte medarbejdere.
  • Vi har stor erfaring og indgående viden til planternes behandling, håndtering og sortering.
  • Vi arbejder efter principperne:
  1. Den rigtige plante
  2. På det rigtige sted
  3. På det aftalte tidspunkt
  4. Til den aftalte pris

Vi er åbne for dialog med gamle såvel som nye forbrugere og samarbejdspartnere.

Ring og få en aftale - vi viser gerne rundt på planteskolen.

 
Hjorthede Planteskole A/S, Powered by Joomla! and designed by SiteGround web hosting